Pixel vs. vektor – hvorfor dit logo bliver uskarpt på tryk

Hvorfor ser logoet fint ud på skærmen?

En skærm viser relativt få pixels på et lille område. Et logo på 400 pixels i bredden fylder pænt i en mailsignatur eller i hjørnet af en hjemmeside, og øjet opdager ikke, at kanterne er bløde. Det er først, når logoet skal bruges i en anden størrelse eller på et andet medie, at problemet viser sig.

Tryk kræver langt flere punkter pr. centimeter end en skærm. Det samme billede, der ser skarpt ud på skærmen, bliver derfor groft, når det printes stort. Kanterne bliver grå og slørede, og runde former får små trapper.

Sådan virker pixels

Et rasterbillede – PNG, JPG, GIF, WebP og de fleste fotos – er et gitter af små firkanter. Hver firkant har én farve. Billedets opløsning er antallet af firkanter i bredden og højden, fx 600 × 200 pixels.

Det antal er fast. Programmer kan forstørre billedet, men de kan ikke opfinde detaljer, der ikke er der. De gætter på farverne mellem de eksisterende pixels, og resultatet er en blød, udvisket kant.

JPG gør det værre

JPG komprimerer billeder ved at smide information væk. På fotos er det næsten usynligt. På logoer med skarpe kanter og ensfarvede flader giver det støj: små pletter og nuancer langs kanterne. Gemmes en JPG flere gange, bliver støjen tydeligere. Derfor er en JPG fra en mail ofte et af de dårligste udgangspunkter.

Sådan virker vektor

En vektor beskriver logoet som former: kurver mellem punkter, fyldt med farver. Der er ingen pixels gemt i filen. Når logoet vises eller printes, tegner programmet formerne forfra i den opløsning, der er brug for.

Det betyder, at en vektor er lige skarp på 2 centimeter og på 2 meter. Den kan også deles op i farvelag, skæres i folie og bruges som grundlag for broderi. Læs mere om formaterne i Hvad er en vektorfil?

Regn ud, om din PNG er stor nok

Trykkerier taler om DPI – punkter pr. tomme (2,54 cm). Til tryk, der ses på tæt hold, regnes 300 DPI som en god tommelfingerregel. Store formater, der ses på afstand, kan klare sig med mindre.

Regnestykket er enkelt: pixels ÷ DPI × 2,54 = maksimal trykstørrelse i centimeter.

• Et logo på 600 pixels i bredden ved 300 DPI: 600 ÷ 300 × 2,54 ≈ 5 cm.
• Et logo på 1.200 pixels ved 300 DPI: ca. 10 cm.
• Et logo på 3.000 pixels ved 300 DPI: ca. 25 cm.

Et typisk logo fra en hjemmeside er altså kun stort nok til et visitkort – hvis overhovedet. Vil du regne på dit eget billede, så brug DPI-beregneren.

Hvorfor ikke bare opskalere?

At sætte DPI-tallet op i et billedprogram ændrer ikke på antallet af pixels, kun på hvor tæt de printes. At forstørre billedet tilføjer pixels, men de er gættede. Kanterne bliver bløde, og ved skæring eller broderi kan maskinen stadig ikke bruge filen. Opskalering kan være en nødløsning til en flyer, men ikke til et logo.

Hvor problemet koster mest

Skilte og bilreklame

Folie skæres efter konturer. En skæreplotter kan ikke følge pixels, så logoet skal være vektor. Samtidig er formaterne store, så selv en god PNG er ikke nok.

Tekstil og broderi

Serigrafi og transfertryk deler logoet op i farver. Broderi kræver, at nogen tegner et stingprogram ud fra rene former. En sløret PNG med mange nuancer giver mere arbejde, flere farver og en højere pris. Se Logo til broderi: sådan gør du filen klar.

Tryksager

Visitkort, brevpapir og roll-ups printes i høj opløsning. Et uskarpt logo ved siden af skarp tekst ser billigt ud, også selvom resten af designet er i orden.

Sådan kommer du fra pixel til vektor

Du har tre muligheder:

1. Find den originale vektorfil hos kunden eller deres designer.
2. Vektorisér automatisk med et værktøj. Med Vektorize uploader du en PNG eller JPG og får en SVG, hvor teksten er sat i rigtige fonte, og farverne kan reduceres og matches til Pantone.
3. Få logoet tegnet op manuelt af en grafiker, hvis kilden er meget dårlig.

Gennemgangen af alle tre finder du i Sådan laver du et logo om til vektor.

Tre tegn på, at dit logo er pixels

Du behøver ikke åbne et grafikprogram for at se, om logoet vil give problemer på tryk. Kig efter disse tegn:

• Kanterne er bløde eller grå, når du zoomer ind. En vektor har knivskarpe kanter i alle zoomniveauer.
• Der er små pletter omkring bogstaverne. Det er JPG-støj, og den bliver tydelig på tryk.
• Baggrunden er hvid i stedet for gennemsigtig. Så kan logoet ikke lægges på en farvet trøje eller en bil uden en hvid kasse omkring.

Er du i tvivl, så kør filen gennem er det en vektorfil?. Den fortæller, om der er vektorstier, pixelbilleder eller begge dele i filen – også i PDF og EPS, hvor endelsen ellers kan snyde.

Hvornår er pixels helt i orden?

Vektor er ikke svaret på alt. Fotos, billeder med bløde skygger og illustrationer med tusindvis af farveovergange skal være raster. En vektorisering af et foto giver et stiliseret, plakatagtigt resultat – det kan være flot, men det er ikke det samme billede.

Det er heller ikke forkert at bruge PNG på hjemmesiden eller i præsentationer. Pointen er bare, at PNG’en skal laves ud fra vektoren, ikke omvendt. Har du en SVG og skal bruge en PNG, så lav den med SVG til PNG i præcis den størrelse, du skal bruge.