Pantone, CMYK og RGB – hvilken farve skal dit logo have?

Et logo bør se ens ud på visitkortet, på bilen, på hjemmesiden og på arbejdsjakken. Det gør det kun, hvis farven er defineret ordentligt. Problemet er, at de fire steder bruger fire forskellige måder at lave farve på. Derfor har et seriøst logo flere farvekoder for den samme farve.

De tre farvesystemer kort

Pantone: den faste reference

Pantone Matching System er et katalog af farver med faste numre. Trykkeriet blander farven efter en opskrift, så PANTONE 286 C er den samme blå, uanset hvor den trykkes. Derfor er Pantone den farve, man vælger først, når et logo designes – og den, man vender tilbage til, når noget skal matche.

Pantone-farver bruges direkte ved serigrafi, transfertryk, folie og specialfarvetryk. Ved broderi bruges Pantone som reference: broderiet finder den trådfarve, der ligger tættest på.

Solid Coated og Uncoated

Bogstavet efter nummeret er vigtigt. C står for Coated – farven trykt på bestrøget (glat, blankt) papir. U står for Uncoated – samme farve trykt på ubestrøget papir, som suger mere blæk og får farven til at se mattere og mørkere ud.

Det er samme blæk, men forskelligt udseende. Derfor findes begge guider. Når et logo-manual nævner én Pantone-farve, er det oftest Solid Coated-versionen, og den bruges i praksis som hovedreference.

CMYK: til almindeligt tryk

De fleste tryksager trykkes i CMYK. Farverne bygges af fire blæk i små punkter, der tilsammen narrer øjet. Det er billigt og fleksibelt, men CMYK kan ikke ramme alle farver. Især klare blå, orange, grønne og neonfarver ligger ofte uden for, hvad CMYK kan gengive.

Det er grunden til, at et logo kan se mat ud på en brochure, men skarpt på et skilt i Pantone. Den rette CMYK-værdi for en Pantone-farve er altid en tilnærmelse, og den afhænger af papir og tryk. Pantone udgiver selv konverteringsguider, og trykkeriet kan hjælpe.

RGB og hex: til skærm

Skærme laver farve med lys. Her bruges RGB, og på nettet skrives værdien som hex, fx #2A47E9. RGB kan vise klarere farver end CMYK – derfor kan en farve, der ser fantastisk ud på skærmen, skuffe på papir.

Husk også, at to skærme sjældent viser samme farve ens. Lysstyrke, kalibrering og panel påvirker resultatet. Hex-værdien er præcis, men det, du ser, er det ikke.

Hvilken farve skal dit logo så have?

Alle tre. En god logofil eller designmanual angiver for hver farve:

• Pantone – fx PANTONE 286 C. Referencen.
• CMYK – fx 100 / 75 / 0 / 0. Til almindeligt tryk.
• RGB og hex – til skærm.

Har du kun én af dem, så start med Pantone. Det er lettest at gå fra en fast specialfarve til CMYK og RGB end den anden vej.

Når du ikke kender logoets Pantone

Det sker hele tiden. Kunden sender et logo fra hjemmesiden, og ingen ved, hvilken farve det oprindeligt var. Så må du finde den nærmeste Pantone ud fra farven i filen.

Sådan måles farveafstand

At sammenligne farver med det blotte øje på en skærm er upålideligt. Det rigtige værktøj er en farveforskel, kaldet ΔE (delta E). Den mest brugte formel i dag er ΔE2000, som er designet til at følge, hvordan øjet opfatter forskelle. Lav ΔE betyder tæt på. Som tommelfingerregel er forskelle omkring 1 svære at se for de fleste, mens større tal bliver tydeligere.

Vektorize gør præcis dette, når du vektoriserer et logo: hver farve i logoet sammenlignes med alle PANTONE Solid Coated-farver med ΔE2000, og de nærmeste vises sammen med afstanden. Du kan erstatte logoets farver med Pantone-værdierne i editoren. Vil du bare slå en enkelt farve op, kan du bruge Pantone-finderen.

Godkend altid med en fysisk guide

Et match ud fra en skærmfarve er et godt udgangspunkt – ikke en garanti. Farven i en PNG kan være forskudt af komprimering, skærmprofiler eller et dårligt screenshot. Før en stor ordre bør nogen holde en fysisk Pantone-guide op mod en tidligere tryksag eller et eksisterende skilt. Det tager to minutter og kan spare et helt oplag.

Typiske fejl

• RGB-filer sendt til tryk. Trykkeriet konverterer, og farven ændrer sig. Send CMYK eller Pantone.
• C og U blandet sammen. En Uncoated-værdi brugt på blankt papir giver en anden farve end forventet.
• For mange nuancer. Et logo fra en JPG har ofte flere næsten ens farver på grund af komprimering. Saml dem til én, før du matcher Pantone. Det kan du gøre med farvereducering.
• Hvid behandlet som farve. Hvid i et logo er som regel papiret eller stoffet, ikke en trykfarve. Spørg, om hvid skal trykkes – på mørke tekstiler skal den.

Farver på tekstil, folie og skilte

Uden for papir gælder lidt andre regler. Ved serigrafi på tøj blandes farven typisk efter Pantone, og hver farve er en ramme og et ekstra trin. Ved transfertryk afhænger det af metoden: nogle transfere trykkes i specialfarver, andre digitalt. Spørg leverandøren, hvad de skal have.

Folie til skilte og biler vælges fra folieproducentens eget farvekort. Her bruges Pantone som reference, og skiltefirmaet finder den folie, der ligger tættest. Det samme gælder lak og maling, hvor man ofte arbejder med RAL eller NCS. Har du en Pantone-farve, kan leverandøren næsten altid oversætte den.

Pointen er den samme overalt: én fast reference, som alle kan oversætte fra. Uden den gætter hver leverandør på sin egen måde, og så ender logoet med fire forskellige blå.

Kort sagt

Pantone er referencen, CMYK er til almindeligt tryk, og RGB/hex er til skærm. Kender du ikke logoets Pantone, så find den nærmeste med ΔE2000, og få den godkendt mod en fysisk guide. Og husk at angive farverne, hver gang logoet sendes til et trykkeri, et broderi eller en skiltemager. Læs mere om filerne i hvilket filformat trykkeriet skal bruge.